Lyt til dine Advarselssignaler



Lær dine stresssymptomer at kende.


Brug dem som advarselssignaler.


Forsøg at finde ud af, hvad der giver dig stress. Er det arbejdet? Familien? Økonomien? Dine egne krav til dig selv? Er det noget, du kan eller vil ændre på?

Hvad kan du gøre? Sætte farten ned. Tale med nogen om det. Tage en ekstra fridag. Melde dig syg. Skifte job. Søge læge.

Er det, der stresser dig, småting? Noget du alligevel snart har glemt? Noget der ikke bør optage dig?

Lad være med at gruble for meget over noget, der måske sker. Alt for mange gør sig bekymringer om en masse ting, der aldrig sker.

Accepter det uundgåelige. Lad være med at kæmpe mod vejrmøller.

Kompenser på andre områder. Hvis det kniber på jobbet, så få det rart med familien og omvendt.

Tag imod omsorg fra venner, kolleger og familien. Mange skuldre bærer bedst.

Vær realistisk, når du sætter dig dine mål. Brænd ikke dit lys i begge ender.

Få kontrol over dit liv. Prøv at ændre det, der kan og bør ændres. Accepter det, der ikke kan ændres, og sæt pris på de mange gode ting her i livet.



Hvad sker der i kroppen og i sindet



Psykoterapeutisk behandling af stress: arbejder med en afspænding af sindet og kroppen.


Kortlægning af belastninger.


Den mentale og fysiske afspænding danner udgangspunktet for det videre arbejde med de belastninger og traumer der kan have forårsaget din stress.


Øget kortisolniveau i barndommen pga. sexuelle overgreb, vold, skilsmisse, ulykker, indlæggelse m.m., kan medføre stress resten af livet, indtil det bagvedliggende traume bearbejdes, og kroppen finder ro igen.

Behandling af stress med psykoterapi er ofte en længerevarende behandling


Kortisol produceres i øget mængde ved vrede, frygt, kuldepåvirkninger og i situationer med iltmangel, store sportspræstationer, mindre end 8 timers søvn.


kæmp eller flygt hormonet – trækker blod til muskler og væk fra fx fordøjelsen og hjernen. Der er helt fint akut ved en eller anden fare, men som en permanent tilstand er det en belastning. Stress er en kronisk tilstand, vi ikke kan tilpasse os, og den dræber os til sidst. Da benene ikke kommer ud at løbe, vil de i stedet blive rastløse og måske få nattekramper. Hjertet har gjort sig klar til en ekstra indsats, derfor hjertebankning og kortere og mere overfladisk vejrtrækning


Øget kortisolniveau i barndommen pga. sexuelle overgreb, vold, skilsmisse, ulykker, indlæggelse m.m., kan medføre stress resten af livet, indtil det bagvedliggende traume bearbejdes, og kroppen finder ro igen.


Et forhøjet kortisolniveau vil ofte give en formindsket søvnmængde, der kan medføre type-II diabetes-lignende tilstande i kroppen.


Men manglende søvn (mindre end 8 timer) pga. af øget arbejdsbyrde og spekulation, øger også kortisoludskillelsen. Mindst 30 minutters dagslys dagligt vil ofte bedre nattesøvnen. Gåture mindsker som regel også søvnproblemer.


Mange mennesker lever stressfyldt med store krav og manglende tid. Stress starter i hjernen, besked går til forskellige kirtler og kortisol produceres. Ved fortsat stress sættes tilbagemeldingen til hjernen om forhøjet kortisolniveau ud af kraft og overproduktionen fortsætter. Meget nås ikke og det stresser. Angst for ikke at slå til, angst for afsked, angst for forandringer, sygdom og meget mere stresser i vores dagligdag og hæver kortisolmængden i blodet og vores stressniveau øges. En selvforstærkende proces. Halvdelen af alle dødsfald mellem 1 og 65 år har årsag i stress. Det øger hjertedødsfaldene med 4,5 gange.


Øget kortisolniveau nedsætter immunforsvaret og risikoen for infektionssygdomme øges, men det gør også risikoen for kræft, da dræbercellerne og hvide blodlegemer reduceres. Samtidig øges dødeligheden af kræft af et forhøjet kortisolniveau.