De sværeste perioder i et terapeutisk forløb er ofte dem, hvor man har fået nogle nye indsigter og erkendelser om sig selv og gerne vil forandre noget, men alligvel oplever at man er tilbøjelig til at gentage uhensigtsmæssig adfærd.
Desværre skal vi nogle gange tage tilløb og kigge bevidst på noget et antal gange, før vi er i stand til at handle anderledes.
Ud af komfortzonen Accepter at terapi kan kræve, at du nogle gange må ud af din komfortzone. Det kan ske både i selve terapien, men også i hverdagen, at du må ud og gøre noget nyt, noget anderledes, noget du ikke plejer at gøre. For at få noget nyt til at ske må vi gøre noget nyt.
Og siden vi er vanedyr og helst vil blive i en zone, der er tryg for os, kan det føles umiddelbart ubehageligt. Men hvis vores trygge adfærd hindrer den frie livsudfoldelse på nogle områder, skal der ofte en ny adfærd til, for at nye erfaringer kan komme på banen.
Din deltagelse De, der involverer sig aktivt i terapien, kommer sig hurtigere og har færre tilbagefald. At involvere sig vil sige at fortælle terapeuten åbent og ærligt om alle slags tanker og følelser og om muligt arbejde struktureret med ønskede forandringer efter den plan du har lagt for hvilke små og store skridt, der kan hjælpe.
Langsommelighed kan være den hurtigste vej Psykoterapi er ikke en ‘quick-fix’ løsning, som virker på samme måde, som når man tager en pille. Til gengæld er der godt grundlag for at mene, at effekten varer længere end hurtige løsninger.
Medicin Nogle gange kan medicinering være understøttende for effekten af terapien. Vi kan tale om det , hvis du tager medicin eller overvejer at gøre det.